leg med billeder

Fundet på nettet....Wanted or not??

Så sjovt :) Her et billede af min yngste...mus

Paint net: et sjovt program der gør det muligt for selv den mest uøvede kreative sjæl at lege med billeder på en nem måde, hvor både tekst og farvelægning kan inddrages og giver overraskende sjove nye måder at kreere på. Jeg blev grebet af mulighederne også selvom det til tider ikke vil som jeg vil! En inddragelse i den pædagogiske verden ville her kræve en portion udholdenhed samt forudgået kendskab til mulighederne og deres anvendelse. Hvis ikke det var fordi der lå flere opgaver i vente, sad jeg nok stadig her og legede med paint net :)

Efter flere forsøg med at lege med billder, som gang på gang bliver afvist på vej ind her, er dette til dags dat o det eneste som blogspot accepterer.....findes der censur?

Børns vitser

Hørt fra en dreng på ca. 8/9 år, mens han hoppede på trampolin ;O)

Alle børn gik gennem svingdøren
bortset fra Mikkel.....
han fik mast sin ene testikkel.

( ja jeg har valgt ikke at censurere i de vitser jeg har opsnappet rundt omkring for de fortæller jo også om hvad der foregår i børn)

Hørt fra en dreng i en bus, da han var på vej hjem fra skole med andre skolekammerater og humøret var højt:

En polak blev spydet og ristet over åben ild.
Hvorfor roterer du ham så hurtig? spørger den ene den anden.
" for ellers stjæler han vores grillkul"!

Gakkede gangarter, vilde vitser og rallende råb!
Når vi nu netop har arbejdet med æstetisk læring og har læst og husket vigtigheden i det "mellemrum" der gør en kobling mellem den kogitive del og følelserne til en værdigfuld proces, så er det oplagt at tilægge denne store del af børns egenskabt kultur rigtig meget opmærksomhed og berettigelse.

Blandt mine to drenge kan jeg observere samtaler som til tider ( set med umiddelbare voksenøjne) hverken har hoved eller hale, alligevel sidder de og klukgriner i en indforstået tilstand, hvor det meningsløse og uhåndgribelige giver dem stor fornøjelse.
Værdien i det, er tydelig, for de kan til tider ikke få et ord sagt af bare grin og så udvikler tilstanden sig over i et nonverbalt sprog, hvor øjne og ansigt giver deres sprog form.

Jeg kommer i tanke om flere oplevelser fra min praktik børnehave, hvor den tilstand blev kommenteret med fjollerikker....og hvor man kunne være mere obs på støjniveau end selve oplevelsen.
Meget tyder på at vi er på vej til at hæmme vigtige processer og erstatte dem med kundskaber der kan måles uden at have de uhåndgribelige processer for øje.
Børns egen kulturbeskrivelse/ den æstetiske læring minder mig om at drømme i vågen tilstand og derved at have indflydelse på produktet.

Jeg kan speciellt godt lide at børn skal have indflydelse på institutionens planlægning af aktiviteter og hverdags rytmer! Findes det mon også i virkeligheden?